Grundlæggende frugtbarhed

  1. Ægløsning
  2. God sædkvalitet
  3. Fungerende æggeledere

Når et par ikke opnår den ønskede graviditet, så søger man efter en forklaring. Først og fremmest i disse tre områder.

  1. Er der regelmæssig ægløsning? Ved skanninger inden ægløsning ønsker vi at se voksende ægblærer/follikler der bliver tydeligt over 11 mm. Normalt er der en follikel på 14 mm på 11.dagen efter mensstart og den går til ægløsning på 14.dagen. Der kan så måles en stigning i hormonet progesteron en uge efter ægløsningen.
    Hvis kvinden bliver gravid kan hun måle det ved en morgen-urinprøve. Ellers får hun mens. 14 dage efter ægløsningen. Og kvinder med regelmæssig mens har som regel også regelmæssig ægløsning.
    Nogle kvinder har lidt senere ægløsning – f.eks. på 21.dagen – og er så først gravide på 35. dagen eller får mens denne dag.
    Andre kvinder kan have meget uregelmæssige ægløsninger og mens – f.eks. 3 gange om året.
  2. Er sædkvaliteten i orden? Vi kan med det samme konstatere om den er OK ved at undersøge en frisk sædprøve.
  3. Fungerer æggelederne? Hvis kvinden har haft underlivsbetændelse eller f.eks. perforeret blindtarmsbetændelse, så kan æggelederne være påvirket. Måske kan sædcellerne ikke komme igennem eller akkurat komme ind og befrugte ægcellen. Men den store befrugtede ægcelle har brug for en god, velfungerende æggeleder for at komme på plads inde i livmoderhulen. Det kan vi undersøge ved at foretage en kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Derefter skyller vi kontrast ind og ud igennem æggelederne samtidigt med UL-skanning.

Hormonstimulation.

Hvis kvinden ikke har regelmæssig og forudsigelig ægløsning, så kan vi hjælpe med at stimulere den frem med tabletter eller indsprøjtninger eller begge dele. Hvis der både er velfungerende æggeledere og god sædkvalitet, så kan parret som regel klare resten selv.

Insemination.

Hvis sædkvaliteten er let nedsat – eller blot ingen forklaring på den udeblevne graviditet – så anbefales let hormonstimulation og insemination med partners sæd. Måske ønsker man at bruge en sæddonor og der finder man den ønskede hos NordicCryobank.com eller Cryos.dk.

Når man ved 1 – 2 skanninger har konstateret ægløsning på vej, så gives en hormonindsprøjtning og manden afleverer på inseminationdagen en frisk sædprøve. Denne skal så oprenses så vi har en ren lille “Team Danmark elitesvømmetrup”, som kan indsprøjtes ind i livmoderhulen på ægløsningstidspunktet. Dermed “tuner” vi hendes cyklus og hans sæd. Insemination er meget lidt belastende. Man kan gå direkte på arbejde efter insemination.

Kunstig befrugtning.

Hvis ikke I har haft held med at klare det selv eller med insemination, så kan vi også hjælpe videre.
Med reagensglasbefrugtning (IVF) kan man overvinde mange forhindringer: Aflukkede æggeledere, manglende ægløsning, nedsat sædkvalitet og udeblevne resultater.
Hos par som er ramt af lukkede æggeledere eller meget lav sædkvalitet er IVF løsningen: Ellers måtte de opgive drømmen om egene børn! Hvis der er manglende ægløsning eller uforklarlig barnløshed øges chancen mange gange!

I korte træk gør man det at æggene modnes som normalt, suges ud fra æggestokkene under UL-vejledning og befrugtes i laboratoriet. Evt. ved mikroinsemination (ICSI). Så lægger man de befrugtede ægceller op i livmoderen ved en procedure, som ligner inseminationen. Der ved er man kommet udenom de lukkede æggeledere og den meget dårlige sædkvalitet! Og chancen for succes er ca. 3 x større end insemination ved uforklaret barnløshed.
Nogle af jer har allerede positiv erfaring og fået et barn ved behandling på et offentligt sygehus: Medbring information/journalkopi så vi kan bruge de bedste ting fra jeres succesfulde behandling!